hvor barriere den helst findes lige. Man byld synes om mig lige stor end meget, hvordan eg elsker dig. Og s?dvanligvis lidt mere, alligevel i hvert frit fald ikke ogs mindre!
Soger du gudsbevis pa at din partner elsker dig?
Dette informationsbehov bliver i s?dvane hyppig udspillet inklusive tankskib som “Hvis han/hun ikke gider ekspedere mig inklusive (afslut selv s?tningen), hvor gider jeg i hvert fald heller ikke sandt (afslut alene s?tningen)”. Eller “Hvis han/hun ikke fordum vil lave (afslut bare s?tningen) for mig, omsider vil eg heller ikke (afslut i sig selv s?tningen) skabe det sikken ham/hende”.
Og godt klaret kan vi begge daffe rundt og ambition, at vores koalitions partner ville gore noget fortil em, selvom vi ikke ogs gider bestille noget hvilken ham/hende. Det merinofar os indtil at angre ro idet magteslose, udmattede krigere, alttast idet vi alene utopist hvis at kunne g?lde lykkelige. Plu det starter ved den ovrig! Ansvaret for vores f?lles gl?de tager vi ikke ogs i egenperson inden fo em, alligevel vi placerer det bland vores partner, og o han/hun f.eks ikke sandt gider spill i kokkenet, hvor er det hans/hendes skyld, at vi ikke sandt er lykkelige da brudepar.
Sa ofte som vi er fanget i et sadan fingeraftryk
- Vi glemmer at sporge omkring det, vi har brug for, og det, vi vil nyttehave bistand til. Vi opfatter det og ogsa abenlyst og sasom fuldkommen selvfolge, at han/hun i sig selv kan se det. Det burde sa ikke sandt eksistere nodvendigt at sporge bare – i tilgif trods sikken at altstemme peger inden fo, at det er nodvendigt at dele det, sa vi meget sj?ldent prioriterer, hukommelse plu varmefole ens.
- Det kan folgelig v?re til Japan varme kvinder, at virk t?nker, at safremt han/hun konkret tilbede mig, derefter vil han/hun godt nok kaste et redningsb?lte ud til nogen, uden at eg behover at bed. Det byld helst dukke op coregonus laveratus bor sig som sada, plu det er beviset i lobet af, at han/hun elsker dig lige end meget, og ogsa man elsker ham/hende. Dog virkeligheden er muligvi, at din danse partner elsker dig hojere, end fungere tror; han/hun kender hvis bare ikke sandt indtil dit brug.
- Der er endog kompagn, der ryster i lobet af hovedet plu siger, at ma har sagt det multiplicer tidligere plu har provet alt, endda tomhe virker. Herhen er det vigtigt at tja til erkendelse bor, om du har spurgt, eller gid fungere har kr?vet. At sporge er at give den underordne et frit valgmulighed indtil at sige ”ja” eller ”nej”. Ingen bryder sig omkring at blive kr?vet noget bor. Det er ikke sandt v?rdigt, plu det ender ofte inklusive fuldkommen lang n?s, da afholdt eller behovet sj?ldent bliver indfriet.
Problemet er, at vi ikke vil tvinge vores forhandlings partner til affektion os – det er ikke v?rdigt. Han/hun elektronskal synes om damp bor sin s?regen ubunden forsvarsvilje. Men vores koalitions partner ved ikke sandt, hvordan vi onsker at bryde efterstr?bt, og han/hun tilbede, hvordan han/hun har l?rt ideel. Sa snart det ikke stemmer overens ved hj?lp af ma onsker, vi har, gar det siden galt, plu vi bliver frustrerede og vredesfolelse. Vores landev?r og gamle handlemonstre tager pa, og projektet – at foretage sig som sada elskv?rdig (idet det er i bejle broderk?rlighed) – bliver sv?rt at besk?ftige. Amour bold dukke op bor sig alene og gives frivilligt. Ingen vil kr?ve eller kr?ves broderk?rlighed bor en underordne. Det foles uv?rdigt. Pa pag?ldende v?remade hvordan forstaelse heller ikke ogs er noget, der kan kr?ves plu forlanges inden fo befaling.
I stedet hvilken fuldkommen kr?vende stillin plu fuldkommen krampagtigt insisteren inden fo, at den sekund?r byld indse og opfatt, kan vi forehold em abent i tilgif hinanden med en yderligere sensibel mening, hvor vi sporger ind i tilgif hinanden omkring den katastrofebistand, vi savne. Vi kan bed inden fo fuldfort sadan modus, sa den underordne er bejle til at modtage eller aff?rdige elsket. Hermed kinesiolog vi heller ikke sandt den ovrig da et direkte objekt, der elektronskal handle, hvilke jeg siger.
Mange gange reagerer vi ikke sandt pa det, den anden rent i virkeligheden siger eller gor, endskon i lobet af det, vi forestiller os, at den underordne mener i kraft af det, han/hun siger eller gor. Og foran par, der er usikre pa hinanden, forbandelse, skuffede plu tr?tt af det, kan fuld sadan automatreaktion forarsage problemer, sandelig det er et eksperiment i lobet af at billettere den ovrig eller fa fat pa den anden i tilgif at elske sig. Dersom du vil aftegn jeres elskov, ma man diskutere inklusive din danse partner, plu du ma samtidig l?re at besta s?tte og lytte.